Her gør vi en forskel

På Lifelinelinjen® benytter vi udelukkende uddannede sygeplejersker med en bred sundhedsfaglig viden. Dette betyder, at du altid får en erfaren person i røret når du ringer og anmelder en skade. Vores sygeplejersker kender til alle typer af symptomer og ved derfor hvilken hjælp, der er bedst i enhver situation.

Vi bestræber os på, at det er den samme sygeplejerske, du taler med, hvis du ringer flere gange om den samme skade, og samtidig noterer vi  alt, hvad du fortæller os, så du ikke behøver at starte forfra hver gang, du ringer ind.

Yderligere....
Kvalitetssikrer vi løbende vores netværk af behandlere
Vi har en døgnbetjent telefonlinje ved skade/sygdom
Vi yder omsorg - det vil bl.a. sige, at du bliver hjulpet fra a - z i enhver skades-/sygdomssituation
Vi tænker sundhed og trivsel, før vi tænker forsikring

Omsorg fra første symptom
Lang ventetid på undersøgelse og behandling skaber utryghed. Derfor kommer du altid, via din Sundhedsforsikring hos Skandia, hurtigt til hos den rette specialist eller privathospital.

Gennem hele sygdomsforløbet hjælper vi dig med alle de praktiske ting - lige fra tidsbestilling til opfølgning på eventuel efterbehandling. Du er på intet tidspunkt overladt til dig selv.
Hvis du får en skade eller bliver syg, er det vigtigt at blive undersøgt og komme i gang med behandling så hurtigt som muligt. Det handler om at minimere den periode, hvor du har smerter og/eller føler dig uvis.

Hjælp og omsorg er vores mission
Enhver skade eller sygdom bliver taget meget alvorligt hos Lifelinelinjen®. Vi lytter altid til dit problem og vurderer, hvilken hjælp du skal have. Den slags rådgivning kræver selvfølgelig bred sundhedsfaglig viden, og netop derfor er det sygeplejersker med stor erfaring, der betjener Lifelinelinjen®.

Selv om du skulle få et afslag, har du alligevel mulighed for at benytte dig af vores netværk og service. Vi kan finde den rette specialist til dig, booke tider og hjælpe dig gennem forløbet. Du får præcis den samme service, som hvis din skade var dækket. Den eneste forskel er, at du selv betaler udgifterne til behandling.