Hjælp 24 timer i døgnet
Skandias Lifelinelinjen® er åben 24 timer i døgnet. Hvis du kommer ud for en situation, hvor du får brug for sundhedsfaglig rådgivning og hjælp til at komme videre, skal du bare ringe 7010 0117.

Uddannede sygeplejersker ved telefonen
Lifelinelinjen® er bemandet med uddannede sygeplejersker. På hverdage mellem kl. 8.30 og 16.00 sidder de klar ved telefonerne for at hjælpe og vejlede dig ved sygdom og skade. Mange af vores kunder fortæller os, at det giver dem en stor tryghed at tale med en sygeplejerske, der hurtigt og professionelt kan sætte sig ind i den situation, de står i, og som først og fremmest tænker på deres helbred og velbefindende.

Telefonen er aldrig lukket
Mellem kl. 16.00 og 8.30 på hverdage samt på lørdage, søndage og helligdage passes Lifelinelinjen® af SOS International. Hvis du anmelder en skade i dette tidsrum, vil SOS International udfylde en skadesrapport, der øjeblikkeligt vil blive sendt til Skandias sygeplejersker på Lifelinelinjen®.Den førstkommende hverdag herefter vil du blive kontaktet af en sygeplejerske fra Lifelinelinjen®, som også foretager de nødvendige kontakter og tidsbestillinger hos vores netværk af behandlere.

Ventetiden er højst 10 arbejdsdage
Når du ringer til Skandia, vil du oftest samme dag få at vide, hvornår du kan komme til undersøgelse/behandling hos en specialist. Vi gør alt for at sikre dig et godt og hurtigt forløb, og du kan altid være sikker på at komme videre.

Omsorg fra første symptom
Lange ventetider på undersøgelse og behandling skaber utryghed. Derfor kommer du hurtigt til hos den rette specialist eller på privathospital. Gennem hele sygdomsforløbet hjælper vi dig med alle de praktiske ting – lige fra tidsbestilling til opfølgning på eventuel efterbehandling. Du er på intet tidspunkt overladt til dig selv.

Hurtig indgriben
Hvis du får en skade eller bliver syg, er det vigtigt at blive undersøgt og komme i gang med behandling så hurtigt som muligt. Det handler om at minimere den periode, hvor du har smerter og/eller føler dig uvis.

Din egen læge er med på sidelinjen
Det kan være svært at stille en korrekt diagnose over telefonen. Derfor anbefaler vi til tider, at du må konsultere din egen læge. Når lægen har fundet frem til hvilken undersøgelse eller behandling du skal til, bestiller Skandia hurtigt tid hos en behandler i netværket. Hvis du ønsker det, vil din læge få din journal tilsendt efter afsluttet undersøgelse/behandling i Skandias regi.