Kritisk sygdom

Få større økonomisk frihed
Forsikring hjælper dig økonomisk i en svær tid, hvor du er blevet ramt af en alvorlig sygdom.
Forsikringen udbetaler et større engangsbeløb ved diagnose på visse kritiske sygdomme. For dig og din familie giver det større økonomisk frihed til for eksempel at søge ekspertbehandling i udlandet eller tage orlov fra arbejde.

Hvem er omfattet af Forsikringen?
Forsikringen kan etableres i forbindelse med en pensionsaftale eller i forbindelse med en sundhedsordning. Alt efter hvor du tegner den, kan Forsikringerne variere. Forsikringen kan tegnes for ansatte i danske virksomheder og organistationer, udstationeret personale samt ægtefælle/samlever og børn

Tegning af forsikring
Forsikringen skal indtegnes i alderen 1-67 år.
Forsikringsområde
Forsikringen gælder for personer, som er bosat i Danmark. For udstationerede gælder forsikringen i det land, som den forsikrede opholder sig midlertidigt i.
Omfattede sygdomme – 23 diagnoser

Kritisk Sygdom omfatter følgende diagnoser:
Kræft
Blodprop i hjertet
Kranspulsåreforkalkning
Bypass-operationer
Hjerteklapkirurgi
Hjerneblødning
Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer
Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv
Dissemineret sklerose
ALS (amyotrofisk lateralsklerose)
Muskelsvind
Kronisk nyresvigt
Større organtransplantationer
Blindhed eller døvhed
Større forbrændinger
Parkinson´s sygdom
Følger efter hjernehindebetændelse
Aortasygdom
Borreliainfektion
Alzheimers sygdom
Creutzfeldt-Jacobs sygdom
HIV infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte (kun firmaaftaler)
AIDS (kun firmaaftaler)

Forsikringssum
Typisk udgør forsikringssum 100.000 kr.,200.000 kr. eller 300.000 kr.
Summen fremgår af dit forsikringsbevis.

Udbetaling og karenstid
Udbetaling sker 1 måned efter diagnosticering og når forsikringen har været uafbrudt i kraft i mindst 1 eller 3 måneder. Det forudsættes endvidere, at du ikke forinden har lidt af eller været opmærksom på en kritisk sygdom.
En diagnose - en udbetaling
Når der én gang er sket udbetaling af forsikringssummen ved Kritisk Sygdom, bortfalder Forsikringen for den diagnose, som har medført udbetalingen. I denne sammenhæng anses hjerneblødning, blodprop i hjertet, bypass-operationer og hjertetransplantation som en og samme kritiske sygdom.

Selvrisiko
Der gælder ingen selvrisiko.
Betingelser: Dette er en kortfattet beskrivelse, som giver en generel opfattelse af forsikringen. Den nøjagtige Forsikring fremgår af forsikringsbetingelserne, herunder skaders regulering. Forsikringsbetingelserne kan rekvireres hos Skandia Lifeline.