Jysk Pension med til at etablere nyt finansielt rådgivningshus

Nyt unikt rådgivningshus går i luften – og vi er en del af det. Sammen med Polaris, Contea, FinPro og Status Danmark samler vi rådgivning om pension, forsikring, financial procurement og realkredit til private og offentlige virksomheder under et fælles brand, som vi har valgt at kalde North – your risk guide.

Baggrund

Jysk Pension har sammen med Polaris, Contea, FinPro og Status indgået et partnerskab om at skabe Danmarks første uvildige rådgivningshus med stærke kompetencer inden for forsikring, pension, financial procurement, og realkredit.

North

Hos North vil vi ikke bare være rådgivere; vi vil skabe tryghed som kundernes kompetente guide gennem komplekse og risikobetonede finansielle beslutninger og processer. Vi ved, at den finansielle sektor kan være svær og tidskrævende at navigere i. Men med afsæt i dyb faglighed, tilgængelighed og enkle beslutningsgange leder vi vores kunder på rette vej, så de kan indfri deres ambitioner og mål. Vi er derved en professionel vejviser, og vejen frem er stik nord: fremad og opad.

Som virksomhedens risk guide forpligter vi os på personlig og 360-graders rådgivning af højeste kvalitet, så vi sammen med kunden finder løsninger, der giver dem de bedste muligheder for at gå fremtiden og deres mål sikkert i møde.

Et dansk rådgivningshus

North er således et moderne og uvildigt rådgivningshus, der tager udgangspunkt i lige netop de behov og udfordringer, som kunden har; med en bred vifte af kompetencer og fagligheder inden for forsikring, pension, financial procurement og realkredit har vi værktøjerne til at lede dem på ret kurs. Som et full-service finansielt rådgivningshus vil vi kunne levere samlet rådgivning, der sikrer kunden overblik fra en betroet, personlig og uvildig guide.

North er fremtidens finansielle rådgivning. North er dén danske risikoguide, som virksomheder trygt kan stole på, uanset finansiel disciplin.

North - Your risk guide

Vi guider dig til de bedste løsninger,
en bedre økonomi & en sikker fremtid.

 

 

Læs mere her