SeniorPlan

Få overblik over hvordan din økonomi ser ud,
den dag din arbejdsindtægt stopper.

Har I brug for hjælp til at lægge det store økonomiske puslespil over, hvordan jeres økonomi ser ud, den dag I stopper med at arbejde? Så vil vi rigtig gerne hjælpe jer!

Er du firmapensionskunde i Jysk Pension, og er du i alderen 55+, så tilbyder vi at lave en skræddersyet SeniorPlan til dig og din eventuelle ægtefælle/samlever.

Få økonomiske fordele med en SeniorPlan

  • Få det helt store overblik over økonomien i seniortilværelsen, da den skræddersyede SeniorPlan udarbejdes samlet for både dig og din ægtefælle/samlever
  • Jeres pensionsudbetalinger planlægges og optimeres med hensyntagen til modregninger i offentlige ydelser
  • Typisk findes der 100.000 - 400.000 kr. ekstra til pensionstilværelsen ved at planlægge udbetalingerne i den rigtige rækkefølge
  • Friværdi i bolig og fritidshus kan indregnes i SeniorPlanen
  • Er du selvstændig, kan virksomheden tænkes ind i beregningerne
  • SeniorPlanen giver overblik over de arvemæssige forhold, så I ved, hvem jeres penge tilfalder, hvis I ikke selv når at bruge dem

Book tid til seniorrådgivning

Vi afholder seniorrådgivningsmøder i Jylland og på Sjælland. Er du gift eller samlevende, opfordrer vi til, at din ægtefælle/samlever også deltager på mødet. Så kan I sammen få sat både ord og tal på jeres forventninger til fremtiden, og I kan få hjælp til at lægge en fælles plan for, hvordan I når derhen.

Pris

Et seniormøde med udarbejdelse af en skræddersyet SeniorPlan koster 5.000 kr., og pengene afregnes direkte fra din pensionsordning i Skandia. Det betyder, at du ikke skal have penge op af din egen lomme. Er den samlede gevinst for dig og din ægtefælle/samlever under 50.000 kr., så er seniorrådgivningen GRATIS.