Spar op til din pension

Din pensionsopsparing er en af de vigtigste opsparinger i dit liv. Den skal sikre din økonomi, når du ikke arbejder mere. Hvor mange penge du får at leve for, når du skal pensioneres, afhænger selvfølgelig af, hvor meget du indbetaler. Men afkastet på din pensionsopsparing er også af stor betydning.

Invester din pensionsopsparing

De rette investeringer er med til at give dig den størst mulige pension. Og med en pensionsopsparing via Jysk Pension er du heldig, for eftersom vi samarbejder med en af de største aktører på det globale marked for langsigtet opsparing, gør det os i stand til at udvælge nogle af de bedste fonde. Og i sidste ende, kommer det dig til gode i form af et højt, langsigtet afkast.

Du vælger selv

Det er helt op til dig selv, hvor meget du ønsker at involvere dig i investeringen af din pensionsordning. Du har tre muligheder:

  1. Vores samarbejdspartner AP Pension vælger for dig.
    Hvis du ønsker, at din pensionsopsparing skal investeres, så risikoen aftrapper, jo ældre du bliver, og uden at du selv skal gøre noget, kan du vælge AP Active-fond, der passer med det år, hvor du skal på pension.

  2. Du vælger sammen med din rådgiver.
    Hvis du ønsker, at din pensionsopsparing skal investeres med en fast risikoprofil, kan du vælge mellem fire risikoprofiler, som vores samarbejdspartner AP Pension har sammensat.

  3. Du vælger helt selv.
    Hvis du selv ønsker at sammensætte investeringen af din pensionsopsparing, kan du vælge mellem en række fonde udvalgt af AP Pension.
Få rådgivning

Få rådgivning

Matcher din opsparing dine drømme? Kontakt din pensionsrådgiver og få et overblik.

Din opsparing

Din opsparing

Hold løbende øje med hvordan din pensionsopsparing udvikler sig ved at logge på 'Min Pension'.

Investering

Investering

De rette investeringer er med til at give dig den størst mulige pension.

Tryghed hele livet

Måske ligger din pensionsalder langt ude i fremtiden? Eller måske venter den lige rundt om hjørnet. Uanset hvad er det din pensionsopsparing, som du skal leve af, når du bliver pensionist. Med en god opsparing går du en tryg fremtid i møde.

Hvordan indbetaler jeg til min pension?

Når du er omfattet af en firmapensionsordning via dit arbejde, bliver der hver måned indbetalt en procentdel af din løn til din pensionsopsparing. Typisk sammensættes det således, at din arbejdsgiver betaler en del, mens du selv betaler resten, som bliver trukket fra din løn før skat.

Er du i tvivl om, hvad der bliver indbetalt til din pensionsordning, kan du logge på vores selvbetjeningssystem www.appension.dk/minpension og se det under "Overblik".

Kan jeg ændre på mine indbetalinger?

Du kan typisk ikke vælge at indbetale mindre ind på din pensionsordning i forhold til den aftale, som du har lavet om firmapension med din arbejdsgiver. Til gengæld kan du godt vælge at indbetale mere. Giv besked til lønkontoret på din arbejdsplads og din rådgiver hos Jysk Pension.

Hvilke typer pensionsopsparing kan du vælge?

Hos Jysk Pension samarbejder vi med pensionsselskabet AP Pension, der giver dig valget mellem to typer af pensionsopsparing: Ratepension og livrente. 

En ratepension bliver udbetalt i månedlige rater over en periode på 10 til 30 år, når du går på pension. Lovgivningen (i år 2020) siger, at der maksimalt kan indbetales 57.200 kr. om året på en ratepension, efter AM-bidraget er trukket fra. Indbetales der mere, skal det overskydende beløb indbetales på en livrente.

En livrentepension bliver ligesom ratepensionen udbetalt månedligt, når du går på pension, men bliver til gengældt udbetalt så længe, du lever. Hvis du lever længe kan du altså derfor godt få udbetalt mere, end du har sparet op, hvorimod du får udbetalt mindre, hvis du lever knap så længe. Der er intet loft på, hvor meget der kan indbetales på en livrentepension. 

Det anbefales, at du indbetaler op til det maksimale beløb på din ratepension, før du begynder at indbetale på en livrente. Du kan nemlig altid vælge at overføre din ratepension til en livrente på et senere tidspunkt i livet, mens det aldrig er muligt at overføre den modsatte vej. 

Hvornår kan du få din pensionsopsparing udbetalt?

Hvornår du kan starte med at få din pensionsopsparing udbetalt afhænger helt af, hvornår din ordning er oprettet, og hvad din folkepensionsalder er. 

I linket herunder kan du få overblik over:

  • Din folkepensionsalder
  • Fra hvornår du kan begynde at få udbetalt din pension
  • Hvornår du senest skal starte udbetaling af din pension

Få overblik over din pensionsudbetaling her

Får du skattefradrag for dine indbetalinger?

Pensionsindbetalingen fra din arbejdsgiver er fradragsberettiget, og tæller dermed ikke med i din skattepligtige indkomst. Hvis du har en ikke-fradragsberettiget forsikring (f.eks. en gruppeordning), som din arbejdsgiver betaler, bliver den dog behandlet lidt anderledes. Den bliver nemlig først lagt til din løn, så beskattet og derefter trukket fra din løn igen - det vil ligeledes fremgå af din lønseddel. 

På en ratepension kan du i 2020 højst få fradrag for 57.200 kr., efter AM-bidraget er trukket fra. På en liverentepension får du til gengæld fuldt fradrag for de løbende indbetalinger. Hvis du indbetaler et engangsbeløb, vil du som hovedregel få dit fradrag fordelt over 10 år. 

Hvis du betaler topskat, mens du arbejder, men kun bundskat når du går på pension, sparer du i skat.

 

 

Kontakt din pensionsrådgiver

Er der sket ændringer i dit liv, siden sidste gang du talte med din pensionsrådgiver? Er du eksempelvis blevet gift, skilt, har du fået børn eller har du købt eller solgt et hus?

 

Så kan det være en god idé at tage et kig på din pension for at se, om der er noget vi kan gøre for at optimere din ordning.

Kontakt os

Skriv til os

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i vores Privatlivspolitik.